VILKÅR FOR SALG OG LEVERING

1. Definitioner

Medmindre andet fremgår af teksten, skal de nedenfor anførte definitioner være gældende i nærværende Salgs- og leveringsbetingelser: ”Kunden” står for det selskab eller virksomhed, som har afgivet en ordre til JPR SERVICE. ”JPR” står for JPRSERVICE, CVR-nr. 18986132 .

”Vilkår for salg og levering” står for nærværende salgs- og leveringsbetingelser inklusive Garantibestemmelser, som udgør en integreret del af Salgs- og leveringsbetingelserne. ”Produkt” står for et af JPR’s produkter.

”Skaffevarer” står for ikke-lagerførte produkter hos JPR, som er fremstillet specielt efter kundens ønsker.

”Tillæg” står for de til enhver tid gældende tillæg for levering af Produkter mv., herunder fragt omkostninger. ”Direkte leverancer” står for levering af Produkter direkte fra JPR til slutkunden

 

2. Gyldighed

Nærværende Vilkår for salg og levering er gældende for alle afgivne tilbud vedrørende salg og levering af Produkter fra JPR, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Nærværende Vilkår for salg og levering er gældende både i forhold til JPR’s levering af Produkter til Kunden og i forhold til Direkte leverancer.

 

3. Produktinformation

Produktinformationer såsom priser, billeder, tegninger, specifikationer og lignende, samt andre informationer i JPR’s kataloger og andet salgsmateriale eller i andre medier, herunder JPR’s hjemmeside, skal ikke betragtes som juridisk bindende, men som vejledende.

JPR kan ikke garantere eller stå inde for, at Produktet egner sig til kundens behov.

Derfor er Kunden selv ansvarlig for at sikre, at Produktet egner sig til behovet og opfylde de nødvendige krav.

 

4. Produktopdatering

JPR forbeholder sig retten til at opdatere produktdesign og -specifikationer uden forudgående varsel, for at forbedre produkter.

 

5. Levering og risikoens overgang

Ved leveringen af Produktet, foretaget af et fragtfirma udpeget af JPR overgår risikoen for Produktets hændelige undergang ved leveringen til den aftalte leveringsadresse. Medmindre andet er aftalt, betaler Kunden et nærmere fastsat Tillæg for levering af Produktet.

Leveringen er betinget af, at aflæsningsstedet er tilgængeligt ad farbar vej.

Kunden er ansvarlig for, at der kan ske omgående aflæsning på den aftalte leveringsadresse.

Kunden afholder eventuelle meromkostninger, såfremt aflæsning ikke kan ske som forventet.

Ved leveringen af Produktet, foretaget af et andet fragtfirma end udpeget af JPR overgår risikoen for Produktets hændelige undergang ved afhentning af Produktet fra JPR’s lager.

JPR forbeholder sig retten til at foretage delleverancer. Vedrører ordren Produkter, som på ordredatoen ikke er på JPR’s lager, vil JPR inden rimelig tid underrette Kunden herom, samt oplyse hvornår levering forventes at kunne ske.

I forbindelse med leveringen skal Kunden straks foretage en passende undersøgelse af det leverede Produkt. Hvis Kunden vil påberåbe sig, at det leverede Produkt har en synlig skade, skal Kunden straks og senest på leveringsdagen give JPR meddelelse herom. Hvis Kunden i forbindelse med leveringen af Produktet har kvitteret på et fragtbrev uden anmærkninger, er det ikke muligt at klage over, at Produktet havde en synlig skade ved leveringen.

Hvis Kunden vil påberåbe sig, at det leverede Produkt havde en usynlig skade ved leveringen, skal Kunden senest 5 dage fra leveringen af Produktet give meddelelse herom til JPR. Hvis Kunden vil klage over fejllevering, skal Kunden senest 5 dage fra leveringen give meddelelse herom til JPR.

 

6. Emballage

Kunden må ikke ændre, fjerne eller slette Produktets etikettering eller originalemballering og slette advarsler, mærkning, meddelelser eller kendetegn, som udgør en del af eller er anført på Produktet eller Produktets emballage.

 

7. Priser

Alle priser er angivet i enten danske kroner eller euro og er eksklusive moms og ab lager.

 

8. Betaling

Betalingsbetingelserne er netto kontant uden fradrag af nogen art, medmindre andet er aftalt.

Betaler Kunden ikke det fulde beløb rettidigt, kan JPR fra forfaldsdatoen opkræve rente ifølge renteloven + opkrævningsgebyr på 100 kr.

 

9. Returnering

Kunden kan undtagelsesvis returnere købte produkter inden for 8 dage.

Dette er forudsat at Produktet ikke er Skaffevarer og er i ubeskadiget stand og returneres i original emballage.

 

10. Garanti

Som leverandør af Produktet yder JPR en garanti i henhold til vilkår.

 

11. Mangler og reklamation

Hvis Kunden vil påberåbe sig en mangel ved Produktet, som Kunden har eller burde have opdaget, skal Kunden straks og senest 5 dage fra leveringen af Produktet give JPR meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består.

Det er Kunden, der har bevisbyrden for, at den mangel, som Kunden påberåber sig ved Produktet, var til stede på tidspunktet for leveringen af Produktet til Kunden.

Afhjælpning af mangler ved Produktet vil efter JPR’s valg ske enten ved udbedring af manglen eller ved omlevering.

Kunden er ikke berettiget til at gøre yderligere mangelbeføjelser gældende, og Kunden er således ikke berettiget til erstatning eller godtgørelse for tab og omkostninger, som Kunden måtte blive påført i forbindelse med udbedring eller omlevering, herunder omkostninger til montering og installering af det omleverede Produkt.

Har Kunden ikke inden 12 måneder efter leveringsdagen, påberåbt sig en eventuel mangel ved det leverede Produkt overfor JPR, kan Kunden ikke senere gøre manglen gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret, påtager JPR sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindeligt solgte Produkt i et tidsrum af 12 måneder, dog således at JPR’s mangelansvar ikke for nogen del af det solgte Produkt kan udstrækkes til mere end 18 måneder fra det oprindelige leveringstidspunkt.

 

12. Ansvarsbegrænsninger ved forsinkelse, mangler eller fejlleverancer

JPR kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab og følgeskader, herunder konventionalbodsbetalinger eller betaling af andre bøder, i anledning af forsinkelse eller mangler ved det solgte Produkt, medmindre JPR har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det samme gælder i forhold til fejlleverancer, som kan henføres direkte til JPR. Det samme gælder endvidere i relation til JPR’s forsinkelse i forhold til levering af en eller flere af Kunden tilkøbte Serviceydelser. JPR’s samlede erstatningsansvar kan i intet tilfælde overstige Produktets pris eksklusive moms.

Forandring af eller indgreb i det solgte Produkt uden JPR’s skriftlige samtykke fritager JPR for enhver forpligtelse i forhold til Produktet.

Såfremt Kunden berettiget annullerer ordren som følge af en væsentlig mangel eller væsentlig forsinkelse og foretager køb af et produkt svarende til Produktet, kan Kunden kræve sine direkte og dokumenterbare omkostninger ved anskaffelse af det tilsvarende produkt fra en anden leverandør dækket af JPR, som dog i intet tilfælde kan overstige 15 % af prisen eksklusive moms for det mangelfulde eller forsinkede Produkt.

Kunden har herudover ikke ret til nogen anden erstatning i anledning af annulleringen af ordren, herunder transportomkostninger eller lignende. Følgende omstændigheder (force majeure) medfører ansvarsfrihed for JPR, såfremt de forhindrer levering af Produktet: Arbejdskonflikt, strejke, lockout og enhver anden omstændighed, som parterne ikke har kontrol over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, usædvanligt vejr og naturkatastrofer, herunder vulkanudbrud og skybrud, sygdomsudbrud af alvorlig karakter, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra leverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.

Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/ordres indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på ordrens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt. JPR skal inden rimelig tid skriftligt at underrette Kunden, dersom der indtræffer omstændigheder.

Såfremt forsinkelse ved levering skyldes force majeure, udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere ordren om levering af Produktet, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse træder i kraft, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.

 

13. Produktansvar

For produktansvar gælder de til enhver gældende regler i dansk ret med de ansvarsbegrænsninger, der følger af nærværende Vilkår for salg og levering.

JPR kan kun ifalde ansvar for personskade forårsaget af et Produkt, hvis det kan bevises, at skaden er en følge af undladelse eller uagtsomhed udvist af JPR eller andre, som JPR er ansvarlig for.

JPR er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab eller følgeskader, herunder konventionalbodsbetalinger eller betaling af andre bøder, i anledning af et defekt Produkt, medmindre Kunden kan dokumentere, at JPR har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Kunden skal friholde JPR for ethvert erstatningskrav vedrørende produktansvar fremsat af tredjemand mod JPR, i det omfang JPR i henhold til disse Salgs- og leveringsbetingelser ikke er ansvarlig overfor Kunden.

 

14. Overdragelse af rettigheder og pligter

JPR er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i forhold til opfyldelse af en ordre til tredjemand uden Kundens accept.

 

15. Ændringer

JPR forbeholder sig retten til at ændre disse Salgs- og leveringsbetingelser. Den til enhver tid gældende version af Salgs- og leveringsbetingelserne kan altid findes på www.jprservice.dk

 

16. Lovvalg og værneting

Disse Salgs- og leveringsbetingelser er underlagt dansk ret, idet der dog skal ses bort fra de danske internationale privatretlige regler og de Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG). Enhver tvist, som måtte opstå i parternes samhandelsforhold, som reguleret ved nærværende Vilkår for slag og levering, og som ikke kan løses i mindelighed, skal indbringes for Retten i Næstved, Danmark.

JPR Service ApS
Kalbyrisvej 62 A.
4700 Næstved
Tel.: +45 52 69 64 69
info@jprservice.dk

Her bor vi

premium bootstrap themes